Kilder

Her kan du finde kilder fra krigen 1864, dvs. øjenvidneberetninger, erindringer og breve , som er skrevet af mennesker, der selv oplevede krigen på nært hold.

Den 2. februar 1864 - Kampe ved Mysunde

Krigens første slag blev udkæmpet ved Mysunde. Mysunde var en del af Danevirkestillingens østlige fløj. Selve byens betydning lå i, at den var overfartssted ved Slien. Hvis fjenden fik et gennembrud her ville det betyde, at den preussisk- østrigske hær kunne gå bagom den danske hær og ødelægge dens stillinger. Dermed ville krigen kunne afgøres ved et enkelt slag.

Den 5.- 6. februar 1864 - Tilbagetrækningen fra Dannevirke

I is og kulde, på glatte veje og tilisede stier sneglede et følge af danske soldater sig af sted, med deres heste og kanoner for at nå skanserne ved Dybbøl eller Fredericia i god behold. Natten mellem d. 5. og 6. februar 1864 blev det besluttet af hærens øverstkommanderende, general de Meza at trække hæren tilbage fra Dannevirke.

Den 6. februar 1864 - Kampe ved Sankelmark

Det gik først op for preusserne og østrigerne 8 timer efter, at danskerne havde forladt Dannevirke. Dette skyldtes en kraftig snestorm, der hærgede. Et østrigsk rytteri blev sendt efter de danske styrker om formiddagen d. 6. februar. Østrigske styrker mødte den danske bagtrop ved Sankelmark kl. 15.30 i et meget blodigt slag mand mod mand.

Februar - marts 1864 - På forpost ved Dybbøl

Ankommet til Dybbøl, begyndte de danske soldater et omfattende skansearbejde ved de 10 skanser. Imens rykkede de preussiske og østrigske styrker længere op i landet.  Den 18. februar blev Kolding besat uden kamp. Ved Dybbøl besatte preusserne Broagerland og efter heftige kampe i terrænet foran skanserne i februar og marts, blev de danske forposter til trængt helt tilbage til skanselinjen.

2. april 1864 - Bombningen af Sønderborg

Natten til d. 2. april 1864 indledte preusserne et pludseligt og meget voldsomt bombardement af Sønderborg. Det meste af det sydlige Sønderborg brød i brand. Mellem ild, røg og sod måtte byens beboer flygte med deres egendele til de nærmeste landsbyer i Als. Bombningen var et led i en ny preussisk strategi, men de militære planer måtte indstilles på grund af vejrforhold.

18. april 1864 - Stormdagen ved Dybbøl

Bombardementerne mod Dybbøl havde talt et uudholdeligt og vedvarende sprog siden kl. 4 om natten d. 18. april 1864. Viseren på soldaternes ure stod på 10. Så skete det! Efter få sekunders stilhed, stormede preusserne.  På blot 4 ½ time blev det ellers så idylliske landskab forvandlet til det øjenvidner har kaldt for en slagtebænk.

29. juni 1864 - Tabet af Als

Kl. 2 om natten blev der påny blæst til kamp mellem preussiske og danske styrker i det krigshærgede sønderjyske område. Denne gang kom angrebet på de prøvede danske soldater ikke fra landjorden men fra søsiden. Ved overgangen til Als troppede den preussiske hær op med 5000 mand på strandbredden ved Sottrupskov på Als. Det danske forsvar blev hurtigt trævlet op og fra kl. 5.30 handlede det blot om at komme væk. Evakueringen foregik frem til d. 1. juli. Danmark stod for alvor på hælene og havde skaffet sig det værst tænkelige udgangspunkt for fredsforhandlingerne i Wien.

Soldaterliv

Livet som soldat bestod både af vagttjeneste og skansereparationer i kulden og hvile bag ved skanserne i varmen. Vagttjenesten ved Dybbøl var fordelt sådan, at der var tre dage i skanser og løbegrave, tre dage som reserve i Dybbølstillingen og tre dages hvile på Als

Fædrelands- og soldatersange